Socialdemokratiet stod helt alene med kritikken af ledelsen af hjemmeplejen ved sidste valg. Men vi havde lyttet til pårørende og personale. Den var helt gal. Vi lyttede også med det samme da personalet klagede over organiseringen.
Siden har vi forfulgt området nidkært. Men desværre mistede vi tid, da man ikke lyttede i første omgang. Socialdemokratiet foreslog – og fik dog vedtaget -at alle skulle vide hvor meget hjemmehjælp, de ældre fik og til hvad. Vi foreslog, at man lavede en aftale med FOA om uddannelse og udvikling af personale.
For det eneste der tæller er handling. I vores bog er det der skal til:
- Mere uddannet personale – andelen er uuddannede er steget
- Stærkere kvalitetssikring – faste procedurer
- Bedre ledelse – ledelseskompetencen skal styrkes væsentligt
- Langt bedre instruktion af vikarer og kontrol med private leverandører
- Alle borger skal have” borgerens bog” hvor der noteres, hvilke ydelse, der er givet, så pårørende kan følge med ligesom borgeren i jeres artikel.
Og så skal der mere tid til den enkelte ældre. For os er er det her ikke et spørgsmål om service Det handler om OMSORG.
Og så skal politikerne rykke tættere på. Det her et politisk ansvar.