Bodil Kornbek og jeg har udgivet en bog med interviews med pårørende. Pårørende til børn med særlige behov og pårørende til ældre, der har brug for kommunens omsorg og pleje.

Når man læser interviews bliver man ked af det. Også glad for den ros der er til frontpersonale. Men… men vores indsats i forhold til de pårørende og deres kæreste er simpelthen ikke godt nok. Udsagn som ” jeg skal selv finde frem til de tilbud der er” eller ” Jeg skal være mit barns sagsbehandler, advokat, læge og behandler samtidig med jeg skal være mor og ægtefælle” går igen og igen.

Bodil og jeg fremlægger et forslag til en helt ny indsats.

Men vigtigst er det, at vi lytter til de pårørende og deres historier. Vi skal lytte, vi skal sættes os i deres sted, vi skal handle hurtigere og langt mere smidigt. Og så skal der være hjælp til de pårørende og ikke kun til det familiemedlem, der er visiteret til at få hjælp. Og den hjælp og rådgivning skal være uafhængig af sagsbehandlingen i øvrigt.

Vi skal gøre det bedre. Meget bedre. Læs eventuelt og de vigtige fortællinger.