Ved sidste valg pressede Socialdemokratiet på – vi ville sikre en bedre ældreomsorg. Vi ville lytte til det personale, der kom til os. De var pressede og kunne ikke levere den service og omsorg, som de ønskede. Vi mente det var et ledelsesmæssigt ansvar, at situationen var som den var. Der var imidlertid ikke rigtigt opbakning til det synpunkt. Det kom dog til at stå lysnede klart for alle, at det var sådan det var. Siden har vi kommet med en række forslag -og der er også sat initiativer i gang i Ældre- og Omsorgsudvalget. Det er godt!
Men i en aktuel undersøgelse kommer vi dårligere ud en landsgennemsnittet – målt på tilfredshed.
Det er ikke godt nok. Sygefraværet blandt personalet giver også et klart fingerpeg om, at vi stadig kan gøre det langt bedre, når det handler om at skabe en god arbejdsplads, som jor er forudsætningen for at kunne levere god service og omsorg.
Jeg tror på, at vi skal give mere ansvar til personalet ude i yderste led . Vi skal have mere uddannet personale og give personale muligheder for uddannelse. I det hele taget trænger vores personalepolitiske tilgang en overhaling på det her område. Og så kommer vi simpelthen ikke uden om at diskutere antallet af timer der tildeles i hjemmeplejen og normeringerne på plejehjemmet. Og det er et politisk ansvar.
Men forudsætningen for at tage de drøftelse er, at vi er helt åbne om den hjælp der tildeles. Vi i Socialdemokratiet er glade for, at vores forslag om, at det skal fremgå klart, hvilken tid og hjælp man får i hjemmeplejen, blev vedtaget. Men vi skal videre. Man skal klart kunne se normeringerne på vore plejehjem. Det er forudsætningen for at drøfte kvalitet.
Vi kan ikke være tjent med at halte efter andre kommuner. Det tror jeg vi alle er enige om. Så lad os sammen gøre det lidt bedre.